GLEM SEPARAT ‘BABYMAD’
KOM TRYGT I GANG MED FAST FØDE TIL DIN BABY.
& SPIS DET SAMME HELT FRA START.
Madopstart ↓ Næring til din kvindekrop ↓ Fællesskab
ÆGTE NÆRING TIL BABY
Hvad hvis jeg siger til dig, at der ikke findes babymad? At mad er mad, i forskellige teksturer, og at du ikke behøver købe eller lave særlig mad til din baby? Det er bare det, vi har lært. At vejen starter med grød, mos og særlige babyretter.
Jeg tror på en anden vej. Jeg tror på, at vi kan spise det samme fra start. At du tager udgangspunkt i den mad, du selv spiser, og tilpasser den til din baby.
Her lærer du, hvordan du gør det trygt, enkelt og uden grød som standardløsning.
Men der er noget andet, jeg synes er mindst lige så vigtigt.
MOR SKAL OGSÅ NÆRES
Vi taler meget om, hvad baby skal spise. Næsten aldrig om, hvad mor har brug for. Men du har båret, født, blødt og måske ammet. Du heler, sover for lidt og bruger enorme mængder af dig selv på at passe på et andet menneske.
Din krop fortjener også at blive passet på.
For mad er ikke bare brændstof. Det er byggesten, energi og omsorg. Og mange af de næringsstoffer, din krop har brug for efter graviditet og fødsel, er samtidig en del af det fundament, din baby skal bygge sin madkultur på.
Du og din baby har aldrig været to helt adskilte enheder.
Derfor hænger det hele sammen. Når du lærer din baby at spise, lærer du også at se på din egen mad, din egen krop og din egen næring med nye øjne.
Det er hele tanken bag Feedmybaby.
Næring til baby. Næring til mor. Måltider for hele familien.
Vil du have det live?
Jeg holder madtalks for barselsgrupper og hos virksomheder. Her kan du se hvor jeg kommer hen - og eller booke mig.
Desuden holder jeg de dejligste events for mødre. Dem finder du her også.
01
Book en madtalk til din barselesgruppe.
02
Skal jeg komme ud til jeres virksomhed?
03
Se kommende events & madtalks her.