Hvad kan baby 7-8 måneder spise?
Hvad spiser en baby på 7 og 8 måneder?
Hvis din baby er blevet 7 eller 8 måneder, er I måske begyndt at mærke, at mad fylder lidt mere og jeres baby er blevet bedre til at håndtere maden.
Det er helt normalt at en baby på 7-8 måneder spiser meget lidt her, stadig. Og stadig også helt normalt at din baby den ene dag spiser 5 broccolier, en kartoffel, noget kød og en lille morgenplate med æg og frugt. Mens den anden dag er det kun en halv kiks der ryger ned. Det sameksisterer!
Men hvad skal en baby på 7-8 måneder egentlig spise?
Baby 7 måneder - hvad må baby spise?
Du behøver ikke nødvendigvis introducere et helt nyt madunivers, bare fordi kalenderen siger 7 måneder. Tværtimod. Nu kan du begynde at bygge videre på den mad, baby allerede kender. Mere variation. Flere konsistenser. Flere smage. Flere familiemåltider.
Det kan være æggehapsere, fiskedeller, et stykke rib-eye (yes du læste rigtigt), smoothies og stadig tilbyde de samme frugter og grøntsager. Det tager tid at lære at spise, og at tilbyde varieret mad er en forlængelse af de aller første bidder. Måske blander du avocado med revet rødløg og tomat. Måske blander du persille i hummusen.
Baby 8 måneder - hvad skal baby spise?
Det samme princip gælder ved 8 måneder. Baby behøver stadig ikke spise separat mad.
Din baby har måske udviklet pincetgrebet, hvilket betyder at du nu kan tilbyde mindre stykker mad. Feks; stykker af kylling, rugbrød skåret i små bidder, ærter, blåbær (med et lille tryk, så de er maste). Du mærker måske at din baby også er blevet bedre til at spise. At mundmotorikken (at kunne tygge og sluge) er godt udviklet nu. Og hvis ikke, så skal det nok komme. Alle babyer er forskellige, og vil altid gøre tingene i deres eget tempo.
Husk på at mad til baby ikke ændrer sig indholdsmæssigt, men snarere størrelsesmæssigt af hvad og hvordan din baby kan holde på maden og tygge den. Det er den vigtigste indikator. For vi skal stadig ikke købe én type mad til baby og en anden til os selv, vi skal stadig spise det samme.
Fra babymad til familiemad?
Prøv i stedet at kigge på jeres aftensmad.
Spiser I pasta?
Lav en kødsovs med masser af grøntsager og tilpas den del, baby skal spise. - Pastaen er f.eks ikke al dente, den er blød med blød på.
Spiser I fisk?
Server fisk sammen med kartoffel og grøntsager, og mos det evt. sammen.
Spiser I æg?
Lav omelet eller æggebrød.
Spiser I brød?
Brug det som base for æg, avocado, fisk eller andet pålæg. Det er super rart at have noget at skovle alt det gode næring ned med. Et stykke ristet rugbrød eller toast kan nemt smøres med de her ting. Men det kan selvfølgelig også ‘bare’ spises uden og rent.
Det er ikke nødvendigvis sværere at lave nærende mad, og sikre en del jern, fedt og andre næringsstoffer. Det handler ofte bare om at tænke måltidet anderledes. Og så gøre det konsekvent.
Hvor mange måltider skal baby på 7-8 måneder have?
Behovet ændrer sig gradvist, efterhånden som baby bliver større, og måltiderne fylder mere. Men igen: prøv at ligge tanken om antal måltider ned i skuffen, og fokuser på at blive ved med at tilbyde nærende mad. Det handler om at vide, at det der bliver spist rent faktisk nærer, frem for hvor meget der bliver spist.
Så - Baby sidder med når i spiser, når din baby spiser - spiser du. Din baby kigger på dig/jer spise, får mulighed for at smage og spise også. Det vigtigste der sker her er, at din baby lærer at mad er noget vi deler, noget rart og noget hyggeligt.
Hvad hvis baby stadig ikke spiser ret meget?
Så er det ikke nødvendigvis et tegn på, at du skal begynde at presse. Nogle babyer bruger lang tid på at blive fortrolige med mad. De smager. Spytter ud. Rører allermest ved maden og kaster lidt med det. Nogle babyer lukker bare munden, hvis du prøver at hjælpe maden lidt på vej.
Det er ikke spild af tid.
Det er læring.
[LÆS: baby vil ikke spise]
Grød, mos eller fingermad?
Igen: du behøver ikke vælge.
En baby på 7-8 måneder kan få forskellige former for mad, og du kan sagtens kombinere ske, fingermad og familiemad. Hvis baby elsker grød, så fint. Hvis baby helst vil holde maden selv, så fint. Hvis det varierer fra dag til dag, så også fint.
Der er ikke noget der er definitivt rigtigt eller forkert.
Det heler handler om at udvide din babys madverden; Flere smage, flere råvarer, flere konsistenser, flere måltider sammen.
Du behøver ikke opfinde et nyt måltid til baby hver dag. Du skal bare begynde at opdage, hvor meget af jeres egen mad der faktisk allerede kan bruges. Skab et nærende fundament.