TheTableStudio
Hvor kreativitet møder smag & kunst møder næring.
MAD · FORTÆLLING · KONCEPT · OPLEVELSE
Creative food experiences ↓
KREATIVE MADOPLEVELSER, DER NÆRER SIND OG KROP.
Jeg tror på, at mad kan meget mere end at mætte os.
Mad kan fortælle en historie. Skabe stemning. Samle mennesker. Være omsorg, æstetik, kultur og kunst.
Det er dér, jeg arbejder. Jeg hedder Janina, og TheTableStudio er mit kreative madunivers.
Her arbejder jeg med mad som materiale; til idéer, events, fortællinger, brands, mennesker og oplevelser.
Spiselige historier, kunst, næring, fællesskabelse, samtaler og utrolige smage. Alt sammen gennem enkle råvarer.
EVENT
Lad os lave noget, folk faktisk kan mærke.
Jeg elsker events, hvor maden ikke bare står på bordet, men hvor den er en del af idéen.
Det kan være en middag omkring en ny kollektion. En særlig morgenmad for kvinder. En produktlancering, hvor råvaren bliver en del af fortællingen. En workshop. Eller noget helt andet.
Jeg kan være med fra den første idé til det færdige bord, med koncept, mad, opskrifter, fortælling og den samlede oplevelse.
Her handler det om at maden, råvarerne er med til at skabe fortællingen.
CREATIVE FOOD
Jeg arbejder med mad som materiale.
Det er måske den enkleste måde at forklare det på.
Jeg udvikler idéer i krydsfeltet mellem: smag · mennesker · æstetik · fortælling
Jeg kan udvikle opskrifter og måltider. Jeg kan finde en historie i en råvare eller et produkt. Jeg kan udvikle et madunivers omkring et brand. Jeg kan skabe idéer til en kampagne, et event eller en fotoshoot.
Jeg kan skrive om mad, mennesker og det liv, vi lever omkring vores måltider.
Og jeg kan skabe selve maden.
Som du kan fornemme, er der ikke én specifik ting jeg laver. Og det er netop det, jeg godt kan lide.
#CREATIVEFOOD
Community Dinners.
Jeg tror virkelig på bordet.
Noget af det fineste, vi kan gøre med hinanden, er stadig ret simpelt: At sætte os ned og spise sammen.
Derfor laver jeg også middage og samlinger, hvor maden er mere end maden. Hvor der er plads til at mødes, tale, spise, være nysgerrig og måske gå hjem med noget andet, end man kom med.
Det kan være en
Mothering Table.
En middag for kvinder.
Et samarbejde mellem mennesker eller brands.
Jeg tror ikke, vi har brug for flere events for eventets skyld. Jeg tror, vi har brug for flere grunde til at samles.
Og mad er en ret god en.
Lad os lave noget sammen.
Hvis du sidder med en idé, et brand, en råvare, en kollektion, et rum, en gruppe mennesker eller bare en særdeles god idé, som vi kan få til at blomstre sammen.
Så skriv til mig.
Janina
Creative Food
TheTableStudio