Mad er en af de mest grundlæggende former for omsorg.

Mad til din baby, mad til vores familie, mad til vores venner, men også mad til dig selv. Omsorg til dig selv, kan være gennem mad.

Hør mig ud.

Hvis du har fulgt mig lidt, ved du sikkert allerede, at jeg mener, der ikke findes babymad, men derimod bare mad. Mad er det der samler os og er en af de mest grundlæggende former for omsorg.

Og egentlig er det dét, Feedmybaby handler om. Omsorg.

Vi bruger enormt meget energi på at tale om, hvad baby skal spise. Men næsten ingen taler om den, der står med ansvaret. Mor.

Vi forventer, at mødre skal nære et andet menneske hver eneste dag. Samtidig glemmer vi ofte at spørge: "Hvem nærer egentlig mor?"

Det spørgsmål blev starten på den Feedmybaby, du møder i dag. Et sted, hvor vi stadig taler om madopstart. Men også om næring til kvindekroppen efter fødsel, om moderskab og om fællesskab. Det handler om at blive næret helt inde i knoglerne gennem oplevelser, smukke måltider, nærende snacks og det handler om at skabe lidt mere ro midt i et liv, der ofte føles alt andet end roligt.

Vi taler meget om mad som noget, der skal være sundt.
Noget, vi skal spise mere eller mindre af. Noget, vi skal kontrollere, optimere og have styr på.

Men hvad nu, hvis mad også må være noget andet? Noget, der ikke handler om at gøre det rigtige, men om at gøre noget godt for sig selv.

Jeg tror på mad som omsorg.

At bruge tid på at lave en varm grød om morgenen, med 2 æg ved siden af, fordi du har brug for noget, der holder dig mæt.
De ekstra nødder på yoghurten, fordi din krop har brug for fedt og energi.
En nærende snack i hånden, mens du ammer, der er lavet på ægte nærende råvarer.
5 appelsiner på din tallerken den ene dag, fordi det føles godt! Og fordi du godt må spise 5 appelsiner, i et måltid, der er ingen regler.

Omsorg for sig selv gennem mad begynder, når du vælger at spise, før du bliver helt tom. Eller at du vælger at bruge 10min på din egen mad, og din baby ‘bare’ spiser med fra din tallerken…

For særligt som mor er det let at lade alle andres behov komme først. Den fortælling vil jeg gerne ændre på.

Jeg tror på, at vi skal begynde at se mad som en del af den omsorg, vi giver os selv. Ikke som selvforkælelse. Ikke som luksus. Men som noget helt grundlæggende.

At spise er også at tage sig af sig selv.

Og når vi gør det enkelt, nærende og muligt at være i, bliver mad ikke endnu en opgave. Det bliver en måde at tage sig af sig selv på - ligesom hvis vi træner og bevæger vores krop.

Det er det, jeg mener med mad som omsorg. Og jeg håber at du vil lære at give det til dig selv.

Kærlighed!