Grønne muffins til baby 6 måneder

Muffins

medspinat & banan

Må baby få spinat?

Svaret er kort; JA! baby må godt få spinat. Spinat har et højt indhold af nitrat, og det skal derfor ikke være den fødevare du serverer hver dag. En god tommelfingerregel for de her fødevarer der har et højt indhold ad nitrat - server dem hver 14 dag og ikke mere end det.

En hurtig gennemgang af de fødevarer der indeholder et naturligt højt indhold af nitrat:

  • Spinat

  • Rødbeder

  • Fennikel

  • Knoldselleri og bladselleri

  • Rucola

  • Grønkål

  • Rabarber

De her muffins er med spinat - og de må hjertens gerne indgå i en varieret kost. Desuden får de en sej hulkagtig farve. Det kan være en kæmpe hit hos større børn.

Fra 6 måneder

Til ca. 10 styks

INGREDIENSER

  • 2 æg

  • ½ tsk kardemomme

  • 2 modne bananer

  • 1 tsk vaniljepulver

  • 2 dl spinat

  • 3 dl havregryn

  • 1 dl hvedemel (kan byttes ud med havre)

  • 1 spsk kokosolie eller smør

  • 1 spsk solsikkekerner

FREMGANGSMÅDE

Put hele molevitten i din blender og kør det godt rundt. Hæld dem i muffins forme og bag dem i ovnen på 180 i ca. 15 minutter.

Lad dem køle af i muffinformen inden du plopper dem ud. De fryser godt, og kan holde sig i godt 3 dage i køleren.

* Muffins har en virkelig god størrelse når det kommer til den spæde madopstart. De er nemme for baby at holde omkring, hvilket gør det nemmere at udforske maden.

TIP - Du kan udskifte spinat med squash eller broccolibuketter, og bevare den flotte grønne farve.

 
Forrige
Forrige

Må baby få rejer?

Næste
Næste

Broccoli & gulerod til baby