Baby 6 måneder - hvad må baby spise?

Baby er 6 måneder. Og pludselig står du måske med et lille menneske, der kigger meget interesseret på din tallerken.

Men hvad nu?

Hvad må en baby på 6 måneder spise? Hvor mange måltider skal baby have? Skal det være grød? Mos? BLW? Og hvor meget skal baby egentlig spise?

Lad os gøre det simpelt og enkelt.

Baby 6 måneder og madopstart

Når baby omkring 6 måneder begynder på fast føde, er det en overgang. Mælk er fortsat det primære! Hvorfor - fordi din baby skal lære at spise. Og det er det vigtigste.

Det betyder, at måltiderne ikke behøver at være store OG det er små smagsprøver.

Hvad må en baby på 6 måneder spise?

En baby på 6 måneder kan faktisk møde mange forskellige fødevarer. Jeg skriver møde, fordi din baby netop skal lære at spise og derfor kan vi ikke forvente at hun/han rent faktisk spiser noget i det første stykke tid. Det er en tid for opdagelse og starten på et nyt eventyr.

Du kan tænke i:

Protein og jern: æg, kød, fisk, linser.

Fedt: avocado, smør, olie, tahin.

Kulhydrat: kartoffel, brød, havre, rodfrugter, bønner.

Grøntsager og frugt: alt det farverige, sæsonen byder på.

Det er fundamentet.

Skal baby på 6 måneder spise BLW?

Det kan din baby sagtens, hvis hun/han er udviklingsmæssigt klar, og maden serveres sikkert.

Men du behøver ikke vælge BLW som en identitet. Det kan være lidt af det hele; most og fast.

Du kan give fingermad, som er så bløde at du kan mose dem mellem to fingre. Du kan bruge ske, og hjælpe din baby med at få skeen ind i munden.

Grød, mos, fingermad og familiemad kan godt eksistere på samme tid.

Hvis du vil læse mere om BLW, så se her.

Skal jeg lave separat mad til baby?

Helst ikke, hvis du spørger mig. Ikke fordi du aldrig må lave noget særligt til baby. Men fordi det er unødvendigt at gøre familiens måltider mere komplicerede end de allerede er.

Hvad enten i spiser kødsovs, laks med kartofler, grønne bønner, æg og rugbrød så tænk:

Hvordan kan baby spise en tilpasset version?

Det er den tankegang, jeg gerne vil give videre. Og det er den tankegang min bog er skrevet er ud fra.

Hvor meget skal baby på 6 måneder spise?

Det er måske det spørgsmål, jeg allerhelst vil have dig til at slippe lidt. I hvert fald i starten. For det handler ikke om hvor meget din baby spiser. Det kan det simpelthen ikke. Fordi din baby jo er igang med at lære at spise, og derfor kan vi ikke sætte mængde på.

Det aller vigtigste du kan gøre, er at se på hvordan din babys fordøjelse og trivsel er. Hvis din baby får ondt i maven og forstoppelse, så er det højest sandsynligt for meget. Hvis du vil have en rettesnor, eller vi kan kalde det udgangspunkt, så tænk sådan her: ½ - 1 dl udgør ca. et måltid. Når din baby kan spise hvad der svarer til dette, så kan du stille og roligt introducere et til. MEN - husk at alle babyer er forskellige og kan ting i forskellige tempoer.

Hvis jeg kunne give dig én ting med videre, ville det være:

Din baby skal lære at spise.

Og det hun/han sammen med dig og jer derhjemme. Med rigtig mad. Ved at være med ved bordet og ved at spise sammen. Det tager tid og gentagelser.


Vil du have alle mine opskrifter og alt viden samlet et sted?

Forrige
Forrige

Daddelkugler med kakao

Næste
Næste

Hvornår må baby få fisk, æg, mælk og kød?