Vegetarisk til baby
Karrygryde
med kokosmælk & kikærter
En karryret kan sagtens være babyvenlig! Og det bliver nemt for dig.
Go for the win!
Denne her ret var min go-to på de hurtige dage, når jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med maden.
Denne her opskrift på kikærte-karry er blid i smagen og perfekt til madopstart, fordi baby sagtens kan begynde at spise det samme som resten af familien. Kikærter bidrager med jern og fibre, mens de milde krydderier giver en spændende smagsoplevelse uden at blive stærke. Retten kan serveres som grov mos eller små bløde bidder til BLW, afhængigt af hvor langt din baby er i madudviklingen. Det er en nem måde at introducere nye teksturer og smage på en tryg måde. Hele familien kan spise med, tilsæt blot ekstra krydderi til de voksne hvid den skal spices mere op.
Ingredienser:
2 løg
4 fed hvidløg
ca. 4cm ingefær
1/2 broccoli
1 peberfrugt
2 gulerødder
2 spsk. karry
1 dåse kikærter, drænede og skyllede
1 dåse flåede tomater
1 dåse kokosmælk
Har du andre grøntsager, så prop endelig dem i også
Sådan gør du:
Start med at hakke løg, hvidløg og ingefær. Steg det på panden i et par minutter. tilføj derefter hakket broccoli, gulerødder og peberfrugt - steg yderligere et par minutter. Tilføj karry, kokosmælk, flåede tomater og kikærter og lad det simre i ca. 15min. Smag til med ekstra karry og salt & peber. I mellem tiden kan du klargøre tilbehør.
Server med ris, ananas, kokos og rosiner. Alle vil elske det!
Til babys mad: Du kan blende hele sovsen sammen til hele familien, eller blot din babys portion..
Der er meget mere at komme efter … Er du klar ?
Vi har et fantastisk fællesskab inde i medlemsuniverset