Mad til baby 6 måneder - uden stress og mos

Når din baby rammer 6 måneder, begynder tankerne ofte at fylde:

Hvad skal jeg give? Skal det være mos? Hvor meget? Hvad hvis mit barn ikke spiser?

Sandheden er, at madopstart ikke behøver være kompliceret.
Og det behøver slet ikke være perfekt.

Det kan faktisk være meget mere enkelt, roligt og naturligt, end vi ofte får det gjort til.

Hvad kan en baby på 6 måneder spise?

En baby på 6 måneder kan i princippet spise rigtig meget af den mad, I allerede spiser derhjemme.

Det vigtigste er ikke, om det er mos eller ej, men hvordan maden serveres.

Du kan fx tilbyde:

  • Bløde grøntsager (fx broccoli, gulerod, sød kartoffel)

  • Frugt i bløde stykker

  • Ris og kartofler

  • Kød og fisk i bløde konsistenser

  • Hummus eller æg

Tænk blødt, uden salt og jernholdige fødevarer.

Skal man starte med mos?

Nej. Men du må gerne. Mos er ikke forkert, men det er heller ikke nødvendigt. Mos er ofte den vej du bliver anbefalet, og den trygge vej.

Mange forældre oplever dog, at det bliver mere simpelt, når baby får lov til:

  • selv at røre maden

  • selv at styre tempoet

Det kaldes ofte BLW (baby-led weaning), men i virkeligheden handler det bare om at give lidt mere slip.

Eksempler på måltider til en baby på 6 måneder

Her er nogle helt enkle måder at komme i gang på:

  • Dampet broccoli og en lille klat smør

  • Kogt pasta med avocado

  • Blød omelet skåret i strimler

  • Havregrød med bør og æg serveret som små klumper eller ske

Du kan finde flere opskrifter her:

Sådan skaber du madro fra start

Noget af det vigtigste er faktisk stemningen omkring maden.

Madro handler ikke om, at baby spiser. Det handler om, at baby må være med.

Du kan støtte det ved at:

  • spise sammen som familie

  • undgå at presse eller overtale

  • acceptere at nogle dage er uden interesse

  • stole på, at det nok skal komme

Hvor meget mad skal baby spise?

I starten: næsten ingenting. Og det er helt normalt.

Mad i starten handler ikke om mængde, men om at vide at det du serverer, den smule der rent faktisk bliver spist er nærende mad for din baby.

Nogle dage spiser din baby meget. Andre dage ingenting. Begge dele er okay.

Hvis du gerne vil have et konkret udgangspunkt, så gå efter dette: ½ - 1 dl. svarer til et måltid. Når din baby kan spise det, kan du supplere med et til måltid. Men husk, intet er så firkantet at der sådan det ser ud hos jer. Det vigtigste du kan gøre her er, at se om din babys mave kan følge med. Det er basicly det der gælder. Ingen forstoppelse eller ubehag = you go.

En mere enkel måde at tænke madopstart på

Hvis du tager én ting med herfra, så lad det være dette:

Du behøver ikke lave særlig mad til din baby.

Du må gerne. Men du behøver ikke. Din baby kan være en del af jeres måltider, helt fra starten. Og det er ofte her, det hele bliver lidt lettere.


VIL DU HAVE DET HELE SAMLET ET STED?

Jeg har samlet det hele et sted, i en let overskuelig bog. Her får du konkret vejledning i hvordan du starter, når din baby står over for sit madeventyr.

Du får:

  • en rolig og tryg tilgang, hvor din baby spiser det samme som dig.

  • babyvenlige opskrifter.

  • indsigt og viden om hvordan du sammensætter et fundament, så du sikrer at din baby (og dig selv), får den næring I har brug for.

Forrige
Forrige

Hvordan starter man med mad til baby?

Næste
Næste

Lange bryster & Majsgrød