Hvordan starter man med mad til baby?

De fleste babyer er klar til mad omkring 6 måneder.

Men det er ikke en præcis dato.
Det er en overgang.

Tegn på at baby er klar til fast føde

Din baby er ofte klar, når hun/han:

  • kan sidde selv, gerne med støtte

  • viser naturlig interesse for jeres mad

  • rækker ud efter maden og åbner munden

Når du starter op med fast føde til din baby, er formålet at starte med at smage på alverdens forskellige fødevarer, at sanse maden samt at blive fortrolig med den. Børn har forskellige reaktioner når de smager mad de første mange gange, så lad dig ikke slå ud hvis din baby afviser maden, det kan tage tid at vænne sig til nye smage og konsistenser.

Tag det bare stille og roligt, der er mere end en vej!

Det må gerne foregå i et stille og roligt tempo. Starten på madrejsen er ikke = måltider. Det handler om at dit barn skal lære forskellige fødevarer at kende i form af små smagsprøver.

Du behøver ikke at starte perfekt

Mange føler, at de skal gøre det ‘rigtigt’ fra dag ét. Men der findes ikke én rigtig måde.

Du kan:

  • starte med mos - F.eks denne: mos med sød kartoffel og æble

  • starte med helt blød mad (måske en lasagne eller en banan)

  • Du kan også sagtens kombinere det

Det vigtigste er, at det føles trygt for jer. Og hvad endnu vigtigere er, at det til en start er smagsprøver. Kun smagsprøver, ikke måltider. Din baby skal lære at spise, husk det. Ikke spise fra dag 1.

Hvordan starter man helt konkret?

Start simpelt. Enkelt. Med smagsprøver. Smagsprøver kan være mange ting - det kan være et par skefulde af noget most mad, det kan være at sutte på det æble du sidder og spiser. Det kan være en lille bid af en banan…

Du kan starte sådan her:

  • tage lidt fra jeres egen mad, når i alligevel sidder og spiser en omgang lasagne.

  • tilbyde én ting ad gangen - et stykke kogt gulerod

  • lade din baby undersøge maden selv, ved at give et stykke kogt æble eller gulerod.

Det behøver ikke være mere avanceret end det.

Nogle dage fungerer det.
Andre dage gør det ikke.

Og det er helt, helt normalt.

Find meget mere info og babyvenlige opskrifter i

Forrige
Forrige

Kan baby spise det vi spiser? - sådan gør du det trygt.

Næste
Næste

Mad til baby 6 måneder - uden stress og mos