Når baby går fra mælk til fast føde
Når du starter op med fast føde til din baby, er formålet at starte med at smage på alverdens forskellige fødevarer, at sanse maden samt at blive fortrolig med den. Børn har forskellige reaktioner når de smager mad de første mange gange, så lad dig ikke slå ud hvis din baby afviser maden, det kan tage tid at vænne sig til nye smage og konsistenser.
Tag det bare stille og roligt, der er mere end en vej!
Du kender dit barn bedst, så du må gerne prøve dig frem! Det er dog vigtigt at dit barn for det første kan holde hovedet selv og det viser tegn på interesse ved den mad du/ I andre spiser - altså en naturlig interesse i mad.
Det må gerne foregå i et stille og roligt tempo. Starten på madrejsen er ikke = måltider. Det handler om at dit barn skal lære forskellige fødevarer at kende i form af små smagsprøver.
Hvad er et måltid for en baby?
Et måltid er som udgangspunkt ½ - 1 dl. Når din baby kan spise dette, anses det for et måltid - og du kan introducere til endnu et måltid. Givet at din baby trives og ikke har vrøvl med maven.
Der er dog intet facit over hvornår din baby går fra 1 til 2 til 3 måltider om dagen. Alle babyer er forskellige og vil altid gøre ting i deres eget tempo. I sidste ende er målet, at når din baby er omkring de 12 måneder, så spiser han/hun 3 hovedmåltider om dagen, med mellemmåltider inkluderet.
Hvis din baby spiser 3 måltider når han/hun er 8 måneder, så er alting også lige som det skal være. Hvis din baby spiser 1 måltid når han/hun er 8 måneder, så er alting også som det skal være.
At lære dit barn helt fra start, at den mad vi spiser har forskellige teksturer, samtidig med at de selv får lov at føle på maden, fremmer dit barns selvstændighed, motoriske færdigheder og lysten til at spise. Du kan derfor med fordel kombinere mos og grød med BLW. Med dette sagt, så behøves du ikke at vælge enten eller, eller begge metoder. Du skal vælge lige præcis den metode som fungerer for jer.
4-6 måneder
Før dit barn kan sidde selv, må du ikke give ‘hel’ mad. Starter du derfor ved 4-5 måneder, skal du starte med helt most mad.
6 måneder +
Måske kan dit barn sidde selv (gerne med støtte). Her må du gerne servere ‘hel’ mad, det skal til en start være så blødt at du kan mose det mellem to fingre.
HUSK – alle babyer er forskellige! Også når det kommer til mad. Nogle babyer er hurtigt videre fra grød/mos-stadiet, nogle babyer vil slet ikke spise mos eller grød og andre vil mægtig gerne spise mos og grød i en længere periode.
Når dit barn går fra mælk til fast føde, er det vigtigt at tænke på madglæde og på nærværet omkring maden, fremfor hvor meget mad og hvilken mad der er på tallerkenen. Vi smitter som udgangspunkt af på vores børn, også når det kommer til mad og tilgangen til mad. Når børn begynder at spise fast føde, er det en oplevelse fyldt med nye sanselige indtryk og smage, hvor vi som forældre skal huske på, at det er en førstegangoplevelse og hver gang med en ny fødevare. Hvis vi som forældre formidler begejstring og glæde ved madopstarten og for selve maden, så er det det vi smitter af på vores børn. Vi kan altså smitte dem med en positiv tilgang mad, ved at have en nysgerrig tilgang til mad. MADGLÆDE SMITTER. I modsætning hertil, så smitter usikkerhed og manglende madglæde altså også af på ens lille menneske. Tag det helt stille og roligt, så du kan bevare glæden og fokusere på nærværet omkring maden. Med den indstilling, så skal dit barn nok komme rigtig godt fra start!
Madopstart handler ikke kun om næring, det handler om ro. Om kærlighed. Om at stå med sit lille barn og gerne ville gøre det rigtigt… uden helt at vide, hvad det rigtige er.
Jeg tror på, at den første tid med mad skal være båret af tryghed og nysgerrighed. Ikke regler og usikkerhed. Jeg tror på, at madglæde starter med relation, ikke nødvendigvis med en ske og en skål. Derfor har jeg skabt Feedmybaby, hvor du ikke er alene med tvivlen, og hvor det er helt okay at være usikker.