Jeg hedder Janina. Jeg er gift med Christian. Mor til bøfferne - Hannah 3 år, og Evald 7 år. Jeg har startet Feedmybaby fordi jeg ved vanvittig meget om mad til babyer og børn. Jeg har arbejdet med mad til børn de sidste 7 år, jeg er tidligere køkkenleder i en vuggestue og jeg har en kandidat i sundhedsfremme og psykologi, hvor jeg har beskæftiget mig med børns spisevaner fra amning til fast føde.
Rejsen hen imod at starte Feedmybaby begyndte med min egen erfaring som nybagt mor. Jeg husker tydeligt følelsen af at stå med en lille ny i armene og følelsen af overvældelse, ikke bare ved moderskabet, men ved tanken om at skulle introducere fast føde. Trods min passion og dygtighed i køkkenet, stod jeg pludselig usikker og søgende efter, hvordan jeg bedst kunne nærme mig babymad; hvordan jeg kunne gøre det ukompliceret, nærende, og ikke mindst, lækkert for min baby. Da jeg blev mor for anden gang, var min beslutsomhed klar: Processen skulle være så nem som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten af den mad, vi gav vores barn. Jeg fandt mig selv i et nyt dilemma, hvordan jeg kunne forene familiens måltider med babymad, så vi alle kunne nyde de samme retter, blot tilpasset den mindste. Jeg ønskede en løsning, hvor babymaden ikke blev et separat projekt, men en naturlig forlængelse af vores daglige måltider.
Jeg har senere fundet ud af, at der ikke findes babymad. Der findes mad. Mad i forskellige teksturer, som vi deler. Da jeg blev mor, troede jeg, at madopstart handlede om mos, grød og regler.
Men jeg fandt ud af, at madopstart kan være noget helt andet: roligt, trygt og fuld af kærlighed.
Mad er mad, også til baby.
Mad er ikke bare næring.
Mad er vores byggesten. Vores medicin. Vores voksemiddel.
Mad er bindeleddet i vores sociale relationer.
Mad er fællesskab. Mad er kærlighed
Mad er det vigtigste, vi har.
Derfor skal mad være ro. Madro.
Dette er hjertet bag Feedmybaby! Min mission er at hjælpe dig til madro, uden stress og uden dårlig samvittighed.
Og så er jeg fisk i stjernetegn!
Jeg glæder mig til at hjælpe dig.