Er babymad en nødvendighed?

Eller… Er det en vane, som vi har glemt at stille spørgsmålstegn ved?

Måske har vi glemt at sætte spørgsmålstegn ved klemmeposer og kategoriseringen af mad. Jeg ville ønske nogen havde sagt det til mig - så nu siger jeg det til dig.

‘giv din baby ægte mad’ .

Det behøver ikke at være fancy eller kompliceret. Det kan være så simpelt (og nærende) som en avocado eller en banan.

Det er os, der har opdelt det. Sat etiketter på. Pakket det ind i farver, kasser og aldersgrupper. Og vi køber det. Selvfølgelig gør vi det. For det er jo til babyer og børn. ER DET IKKE?

Men… hvad nu hvis vi startede et helt andet sted?

Hvad nu hvis vi ikke spurgte:

“Hvad skal baby have?” Men “Hvad har en voksende krop brug for?”

Og så tog den derfra.

Giv din baby ægte mad.

Det kan være:

• En banan.

• Et æg.

• Grøntsager.

• Fisk.

• Kartofler.

• Yoghurt.

• Frugt.

Den mad, du allerede står og laver og som du selv spiser. Altså mad, der kommer fra ægte råvarer, og som ikke behøver at hedde noget med baby foran.

Jeg stiller spørgsmålstegn ved idéen om, at babyer skal have deres egen mad. At vi næsten automatisk begynder at lede efter produkter, eller særlige fødevarer så snart barnet fylder omkring seks måneder.

“Okay. Nu skal vi købe eller lave babymad.”

NEJ! Nu skal vi give vores barn mad.

Det er en ret stor forskel.

Vi har gjort mad til en børnekategori.

Vi køber “børnepålæg”, med sjove ansigter. Vi køber snacks formet som dyr, proppet med sukker og det samme med yoghurt i små bægre eller i en klemmepose. Vi køber figenstænger, fordi de føles som noget, børn skal have. Vi laver mad, der skal være “sjov”.

Og igen: Der er ikke noget galt med det.

Men jeg synes, vi skal turde spørge:

Hvorfor?

For børn behøver ikke nødvendigvis, at mad bliver gjort sjovt. De behøver næring. De behøver gentagelse. De behøver at få lov til at lære smage og konsistenser at kende. Og de behøver at opleve, at mad er noget, vi mennesker spiser sammen.

Babyer vokser så abnormt hurtigt og deres små kroppe har brug for næring. Og den næring findes i den samme fantastiske verden af råvarer, som resten af os spiser fra. Selvfølgelig skal maden tilpasses barnets alder, udvikling og sikkerhed. Men det betyder ikke, at vi behøver opfinde et helt separat køkken.

Og måske er det faktisk en af de største gaver, vi kan give vores børn.

Vi kan godt spise det samme.

Alle sammen.