Lange bryster & Majsgrød
Når du sidder der med mælkefyldte bryster, søvnunderskud og en baby, der pludselig skal til at have mad, så begynder det... Rådene, anbefalingerne, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Forestillingen om at din baby skal have separat 'babymad'; Start med mos. Gerne Majsgrød. Frys små mosportiner ned.
Alt sammen pakket ind i en følelse af, at du skal gøre det rigtigt fra starten. Og at der er noget der er definitivt rigtigt eller forkert, når det handler om madopstart.
Men der er noget, ingen siger højt: Der er en hel industri, der er bygget op omkring ideen om, at din baby har brug for noget andet end det, du selv spiser.
Jeg hedder Janina.
Jeg er mor til to og står bag Feedmyaby.
Jeg kan huske den følelse af at gå fra hospitalet med et lille bitte menneske, og tænke 'men, tager vi ham bare med nu?' (HVAD FUCK GØR VI HERFRA).
At blive mor er ikke bare at blive mor. Det er et nyt liv, nye vaner, nye dage, ny krop. Og et nyt menneske. I DINE arme.
Jeg syntes, det var svært. Også da vi nåede til madopstart.
Jeg startede helt klassisk med mos. Grød og en ske. Jeg gjorde det langt mere kompliceret, end det behøvede at være.
Anden gang?
Same shit. Different day.
Derfor skabte jeg det, jeg selv manglede:
Et fundament.
Et fundament af fødevarer, du kan starte med.
Viden om hvorfor jern og fedt er afgørende.
Hvordan du serverer maden. Hvordan dit barn spiser med, helt fra start.
Og hvorfor madro og mælk er vigtigere end portioner og skemaer.
Jeg er uddannet inden for psykologi og sundhedsfremme og har arbejdet med mad til børn i mange år og Feedmybaby er mit svar på en kultur, der har gjort noget enkelt unødigt kompliceret.
Jeg tror, noget af det sværeste ved at blive forælder i dag, er at alt er målt, vejet og forklaret på forhånd. Alt, fra søvn til mælk, er pakket ind i systemer og anbefalinger. Og midt i alt det, mister vi stille og roligt evnen til at høre vores egen stemme. Madopstart er bare ét eksempel. Men det viser tydeligt, hvordan vi bliver tvivlende, fordi vi har lært, at viden udefra vejer tungere end vores egen fornemmelse. Og det er paradoksalt, for intuition er jo i virkeligheden det mest præcise kompas, vi har når det handler om vores børn.
I mit univers får du et solidt fundament, så usikkerheden omkring mad kan forsvinde. Ikke regler. Ikke 5 hurtige tips. Men konkret viden om, hvordan du kan drysse næring ind i det, I allerede spiser - helt enkelt og uden at overkomplicere det.
Du behøver ikke babymad.
Du behøver et fundament.