Hvem er jeg


Jeg hedder Janina Melbye Frederiksen. Jeg er gift med Christian, sammen har vi to fantastiske børn, Evald på 6 år og Hannah på 2 år. Jeg selv er 34. Jeg har startet Feedmybaby fordi jeg ønsker at inspirere og hjælpe dig der er på barsel og skal til at gå i gang med skemaden, fingermaden eller dig der er startet med at give din baby mad og blot søger inspiration til babyvenlige opskrifter.

Rejsen hen imod at starte Feedmybaby begyndte med min egen erfaring som nybagt mor. Jeg husker tydeligt følelsen af at stå med en lille ny i armene og følelsen af overvældelse – ikke bare ved moderskabet, men ved tanken om at skulle introducere fast føde. Trods min passion og dygtighed i køkkenet, stod jeg pludselig usikker og søgende efter, hvordan jeg bedst kunne nærme mig babymad; hvordan jeg kunne gøre det ukompliceret, nærende, og ikke mindst, lækkert for min baby. Da jeg blev mor for anden gang, var min beslutsomhed klar: Processen skulle være så nem som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten af den mad, vi gav vores barn. Jeg fandt mig selv i et nyt dilemma – hvordan jeg kunne forene familiens måltider med babymad, så vi alle kunne nyde de samme retter, blot tilpasset den mindste. Jeg ønskede en løsning, hvor babymaden ikke blev et separat projekt, men en naturlig forlængelse af vores daglige måltider.

Dette er hjertet bag Feedmybaby! Min mission er at dele den viden jeg har oparbejdet, både fra personlig erfaring samt fra min uddannelse- og erhvervsmæssige baggrund. Jeg er tidligere kostfaglig ansvarlig i en vuggestue og er uddannet cand. san. i sundhedsfremme og psykologi, hvor jeg har beskæftiget mig med børns spisevaner fra amning til fast føde i et psykologisk perspektiv.

Mad skal være en glæde, ikke en byrde. Lad mig hjælpe dig med at skabe madoplevelser, der nærer og glæder - lige fra de allerførste bidder.


Jeg glæder mig til at hjælpe dig!